Sol-paneler skal levere fjernvarme

Foto: TV ØST

En skov af solvarme-paneler dukker op på markerne bag Svebølle-Viskinge Fjernvarmeselskab.

I begyndelsen af juni regner Svend Müller, fjernvarmeselskabets formand, med, at selskabet kan tage den nye mark med 7.000 m2 solvarme-paneler i brug.

Det skriver Kalundborg Folkeblad.

De mørke paneler er ved at blive monterede i lange rækker på den jord, som selskabet har købt af Kalundborg Kommune.

Anlægget skal bruges til at recirkulere varmt vand ud i Svebølle og Viskinge til opvarmning af forbrugernes huse.

Det betyder, at selskabet ikke skal bruge dyr flis til at varme vandet - for det klarer solen.

Solvarme-panelerne koster 10,8 mio. kr., og vil med tiden gå hen og blive en god forretning for forbrugeren, skriver Folkebladet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App