Sol afløser regnen i weekenden

Blæsende, men tørt solskinsvejr. Det er prognosen for weekendens vejr, der endelig tillader, de våde kældre i at tørre op.

I weekenden får regnfrakken lejlighed til at tørre. Det sidste døgns voldsomme regnmængder her i regionen bliver i nattens løb afløst af tørvejr.

- Weekendens vejr bliver en klar forbedring i forhold til de sidste par dage. Der kommer solskin, og det bliver stort set tørt, om end noget blæsende. Især lørdag bliver det lokalt op til kuling i vindstødene, men vinden er noget aftagende, og det bliver mere behageligt vejr på søndag, siger Thyge Rasmussen fra Danmarks Meteorologiske Institut.

Vejrprognosen viser, at vi kommer op på 17-18 grader, hvor det bliver varmest.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App