Det vi har sammen

Sølv til Maribo-roer

Foto: TV ØST

Den danske toerkajak med René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub og Kim Wraae Knudsen vandt fredag sølv på 1000-meter-distancen ved OL i Beijing.

Kajakroerne René Holten Poulsen fra Maribo og Kim Wraae Knudsen vandt fredag sølv på 1000-meter-distancen i toerkajakken ved OL i Beijing. Det var Danmarks syvende medalje ved legene, og dermed er den officielle målsætning inden legene nået.

Parret, som også er europamestre på distancen, var med fremme blandt de forreste hele vejen, og tiden 3.13,580 minutter var godt nok til andenpladsen. Tyskland vandt guldet i tiden 3.11,809, mens bronzen gik til Italien.

Lørdag er  René Holten Poulsen  og Kim Wraae Knudsen også med i finalen på den halve distance.

/Ritzau/
 

Tip os Har du et godt tip?