Søfolk bør have erstatning

Advokat vil anbefale, at søfolkene anker erstatningssagen til landsretten. Søfarten har ikke noget objektivt ansvar som eksempelvis luftfarten, siger han.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den dom må give stof til eftertanke. Søfarten har ikke et objektivt ansvar som eksempelvis luftfarten. Derfor bør Danica White-sagen om erstatning til fire søfolk vindes i landsretten, eller loven bør laves om. Det siger advokat Knud Foldschack, der har ført erstatningssagen for Sømændenes Forbund 3F.

- Dommen svarer til, at en bilist kører over for rødt lys og anretter en masse skade, men der kan alligevel ikke udbetales erstatning til de skadelidte. Søfarten har ikke et objektivt ansvar som eksempelvis luftfarten. Derfor bør sagen vindes i landsretten, eller også bør politikerne gribe ind og lave søfartsloven om, så den er mere tidssvarende. Den bygger på gamle tiders regelsæt, siger Knud Foldschack.

Byretten er enig med sagsøgerne i, at der blev handlet uagtsomt i forbindelse med kapringen af det danske fragtskib fra rederiet H. Folmer og Co. Alligevel frifinder retten rederiet.

- Det er sørgeligt, fordi mine klienter har lidt så meget. Tre af dem er ude af stand til at arbejde i dag, og den fjerde er på førtidspension, siger Knud Foldschack.

Advokaten oplyser, at den ene af de fire søfolk allerede har besluttet, at sagen skal ankes til landsretten.


Nyhedsoverblik