Snød og bedrog enlige mødre

En mand, der arbejder som vikar på Kofoedsminde i Rødbyhavn, har charmet og snydt sig til penge hos mindst 10 kvinder.

Han udgiver sig for at være pilot og professionel ishockeyspiller. I virkeligheden er han arbejdsløs med enkelte vagter som plejer på behandlingsinstitutionen Kofoedsminde i Rødbyhavn.

Det drejer sig om en mand, der i følge Ekstrabladet har snydt mindst 10 kvinder landet over - blandt andet en i Næstved og en Nykøbing Falster. Fælles for kvinderne er, at de er enlige mødre med gode jobs.

Manden er kommet i kontakt med kvinderne over internettet. Han er veltalende og charmerende og har lovet dem guld og grønne skove. I stedet har han snydt og bedraget dem. En kvinde har mistet 85.000 kroner, en anden 25.000 og en tredje hænger stadig på afbetalingerne på en bil, som manden købte i hendes navn.

Onsdag lykkedes det for Ekstrabladet at lokke plattenslageren i en fælde ved hjælp af et set-up med en kvinde som lovede ham en bil og en hed nat. I dag kan man så læse i avisen, at han undskylder og siger, at han er ked af det hele.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App