Snestorm gør myldretid besværlig

Foto: TV ØST

Snestormen, der rammer Danmark i dag, kommer til at besværliggøre myldretidstrafikken. Den hårde blæst hvirvler nemlig både den nye og gamle sne ud på vejene.

Snestormen er over os. Den startede til morgen med et solidt tag i Sydvestjylland, og ligeså stille æder den sig ind over resten af landet.

Omkring klokken 14, vurderer Danmarks Metereologiske Institut (DMI), at hele landet vil være klædt i en tyk, hvid snedyne.

Specielt trafikanterne i myldretidstrafikken på Sjælland og i Københavnsområdet bliver hårdt ramt.

- Det bliver nok værst på Sjælland, hvor det er koldest i øjeblikket. Det største problem er, at det bliver værst mellem klokken 15 og 19, og det er jo lige midt i myldretidstrafikken, forklarer vagtchef hos DMI, Leif Andersen.

Men det er i virkeligheden den hårde blæst, der gør det besværligt at være trafikant i dag, forklarer DMI.

- Den kraftige vind tiltager fra Syd og kommer op i en jævn til hård vind i løbet af formiddagen. Den laver problemer, fordi den flytter både den nye og den gamle sne ud på vejene, forklarer Leif Andersen.

Der er dog lys forude for de morgenramte vestjyder. Ud på eftermiddagen bliver der nemlig opholdsvejr i de sydvestlige egne med lunere temperaturer, oplyser DMI.

Du kan se hvordan de større vejes farbarhed ser ud netop nu på vintertrafik.dk

 

 

[view:snevejr_2010=sidenavn]

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App