Det vi har sammen

Sneskimmel hærger danske haver

Foto: TV ØST

Vinterens besynderlige gang har fået plagen til at blomstre for fuld styrke.

Plamager præger i år Jan Pedersens før så prægtige plæne.

Mange haveejere river sig i håret i år. Græsset er under usædvanligt hårdt angreb af sneskimmel, og det er vinterens besynderlige gang - med sne før frost - der ligger til grund for plagen.

- Når græsset bliver så vådt, før frosten er kommet, ser man meget sneskimmel. Og i år har vi set mere, end vi plejer, lyder det fra indehaver af Bo Grønt i Vordingborg Thomas Boye Larsen.

Hårdt arbejde er eneste vej til grønnere græs. Man skal ud med riven og huske hurtigt at så efter. Ellers kan man få uventede gæster i haven.

- Hvis man ikke eftersår på de tomme pletter, kan de hurtigt blive overtaget af ukrudtsfrø, forklarer planteskolegartneren.

I Eva Jensens have er der lang vej endnu. Selvom hun har revet i fire timer allerede, er haven endnu langt fra pletfri, men håbet er lysegrønt - i hvert fald for næste år.

- Så håber vi bare, at næste vinter ikke giver lige så meget sne, lyder det fra haveejeren i Vordingborg.

01:59 Luk video

Tip os Har du et godt tip?