Snerydning truer kommunale budgetter

Snevejret truer den kommunale nulvækst, der er en forudsætning for regeringens økonomiske genopretning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens sneen falder og kulden bider sig fast over Danmark, bliver panderynkerne dybere hos de kommunale budgetlæggere.

For kommunernes 2010-budget for snerydning blev mange steder allerede overskredet med sneen i januar, februar og marts tidligere på året, så det gør økonomisk ondt, at sneploven igen skal på arbejde.

- De fleste kommuner har brugt budgettet i foråret, siger Kalundborgs borgmester Martin Damm, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Kommunernes Landsforening.

Ekstra udgifter til snerydning betyder, at kommunerne enten må finde besparelser andre steder eller ende med at overskride budgettet. Kommunerne har aftalt en nulvækst med regeringen, og overskridelser af budgetter kan udløse økonomiske sanktioner fra Finansministeriet.

Men regeringen åbner nu op for, at den stramme økonomiske styring af kommunerne kan bliver løsnet, hvis vejret bliver ved at kræve snerydning og salt.

- Det, der er inden for normalbegrebet, må de selv håndtere. Men hvis der kommer en ekstraordinær og helt særlig situation, hvor der er ekstra behov for snerydning og saltning, så vil jeg ikke afvise, at vi vil se på det, siger den konservative finansordfører Mike Legarth.

/Ritzau/


Nyhedsoverblik