Snefygning skabte problemer i trafikken

Bilister på Sydsjælland, Lolland og Falster fik sig en overraskelse i dag. Den kraftige snefygningen dækkede især de mindre veje med store snebunker

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom bilisterne efterhånden har kørt en del I snevejr, så kan man blive overrasket, når sneen pludselig kommer fra et uventet sted.

- Jeg havde ikke regnet med det her. Her er store åbne marker, og det fyger rigtig meget. Det er jo ikke fordi, der kommer noget ned fra himlen, siger Rene Hansen, bilist, Solrød.

GPS ledte lige ind i sneen

Rene Hansen var på vej til møde, da GPS'en viste ham ind over landet. Han er ikke stedkendt, så han fulgte blindt vejledningen. Men hvad GPS’en ikke kunne vide, var den kraftige snefygning fra markerne.

- Jeg kommer jo helt inde fra Solrød, hvor vejene var helt tørre, og så kommer man herned på landet, og så viser det sig at være noget helt andet, siger Rene Hansen.

Vinterdæk hjælper ikke i dag

Men Dansk Autohjælp rykkede ud og hjalp de bilister, der var kommet på afveje.

- Situationen på de store veje er god, men på de små veje fyger det til, så snart der er blevet ryddet. Og selvfølgelig er vinterdæk helt klart nummer et, men når man først kommer op og ride på sådan en snedrive, så er der ikke noget at gøre, siger Rene Sørensen, Autoredder, Dansk Autohjælp.

Travl dag

For Falck og Dansk Autohjælp har det været endnu en travl dag. Tilsammen har de været ude til 112 fritrækninger i vores region. Falck har i alt været kaldt ud 350 gange siden midnat, til både fritrækninger, starthjælp og anden autoassistance.


Nyhedsoverblik