Sneen giver cyklister problemer

Foto: TV ØST

Det kan være svært at komme frem på cykel, når der ligger sne og is på cykelstier og veje. Dansk Cyklist Forbud efterlyser mere snerydning på cykelstierne.

Gode råd, hvis du skal ud og cykle:

  • Husk cykelhjelm. Hvis du skulle vælte på cyklen, så slår du ikke hovedet.
  • Undgå at laste cyklen med tunge ting, der kan gøre det svært at styre cyklen.
  • Cykeldækket må gerne være blødt pumpet, så er der bedre kontakt med jorden.
  • Undgå skarpe og pludselige sving. Tag store bløde sving, hvis trafikken tillader det.

    Kilde: Dansk Cyklist Forbund.

Sne og isglatte veje. Det er langt fra en leg at være cyklist.

- Det er ikke så rart at cykle, når der ligger sne og is. Man bliver man nødt til at cykle ude på vejen, når der ikke er ryddet, siger Gitte Rasmussen.

- De kunne godt rydde lidt mere inde på cykelstierne og gøre dem lidt bredere. Flere steder bliver vi jo nødt til at køre på vejen, og det er farligt, siger Andreas Gemenski.

Når cykelstierne ikke bliver ryddet for sne, ja så kan det altså ende galt.

- Jeg væltede simpelthen, fordi der var is på cykelstien. Mine briller gik i stykker, da jeg fløj ud over styret. Der var spejlglat, siger Poul Rasmussen.

Hos Dansk Cyklist Forbund er man ikke imponeret over kommunernes snerydning.

- Man kan godt se på snerydningen, at det ikke er cykelstierne, der bliver prioriteret højst. Specielt ikke om morgen, når man kommer ud. Det er svært at cykle, siger Ingrid Obdrup, lokalformand i Næstved, Dansk Cyklistforbund.

De vil nu have ens forhold for bilister og cyklister.

- Hvis bilisterne skal kunne forvente at komme frem, når det er koldt, så bør cyklisterne jo også kunne komme frem. Selvom det er glat på vejen, så skal folk jo på arbejde alligevel. Hvis man bliver hjemme, så bliver man jo trukket i løn. Det er jo ikke alle mennesker, der har en bil, siger Ingrid Obdrup.

02:06 Luk video

 

 

 

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App