Det vi har sammen

Sne skaber problemer

Foto: TV ØST

Store dele af regionen er lige nu ramt af en voldsom snestorm. Og det skaber store trafikale problemer.

Det er meget tydeligt, at vejret har delt regionen op i to. Man kan trække en linie Fra Kalundborg ned mod Næstved og op igen mod Stevns. Den sydlige del har ikke fået meget sne, hvorimod at der er faldet store mængder i den nordlige, oplyser DMI.

Rigtigt slemt er det omkring Holbæk, hvor der er faldet imellem 10-15 cm sne i løbet af dagen.

Vejret giver store trafikale problemer her til aften. Falck oplyser, at de har alt disponibelt materiel ude at køre.

Holbækmotorvejen har været hårdt ramt af en stribe uheld og har i løbet af eftermiddagen været lukket. Og På Storebæltsbroen har man igennem hele dagen frarådet kørsel med lette kørertøjer.

Omkring Holbæk, Roskilde, Ringsted og Køge fraråder politiet al udkørsel.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App