Sne og fygning truer morgentrafikken tirsdag

00:48

Det er en rigtig god ide at køre tidligere hjemmefra tirsdag morgen. Så godt som hele regionen bliver i nat ramt af sne og fygning.

Find vanter og sneskovlen frem – og sæt måske vækkeuret lidt tidligere end normalt.

Sådan lyder rådet mandag aften, før regionen natten til tirsdag og tirsdag morgen rammes af snefald og fygning.

- Kør hjemmefra i god tid. Tirsdag morgen til det sne mange steder i regionen, og sneen vil efterhånden brede sig til hele regionen, siger Anders Brandt fra TV 2/Vejret mandag aften.

Rammer hele regionen

Da regionen samtidig rammes af hård blæst fra sydvest er der lagt op til fygning flere steder i regionen – ligesom snefaldet først ventes at forlade regionen ved middagstid.

Meteorologerne er endnu ikke helt enige om snemængderne, men der ventes at falde mellem to og otte centimeter sne.

Starter allerede i nat i Nordvest

Snevejret ventes at starte i Nordvestsjælland omkring klokken 01.00 natten til tirsdag.

Når snevejret forlader os, så er der til gengæld lagt op til snemandsvejr.

- Eftermiddagen bliver ganske fin de fleste steder, hvor temperaturen ender lige under frysepunktet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App