Det har været en travl dag hos Falck og Dansk Autohjælp. I alt er de rykket ud til mere end 600 bilister, der enten ikke kunne starte eller som sad fast i sneen.
Også den kollektive trafik blev ramt. Fyge-sneen fik DSB til at aflyse flere afgange - blandt andet på Lille Syd banen.
Der er stor forskel på, hvor MEGET sne, der er faldet. I den sydlige ende - på Lolland - ligger der 3 centimeter - mens Odsherred topper med 35 centimeter.