Det vi har sammen

Sne giver affaldsproblemer (Video)

Foto: TV ØST

I Holbæk Kommune er der flere borgere, som ikke har fået hentet affald i lang tid. Men ifølge kommunen er snerydningen et fælles ansvar.

 

I Kvanløse ved Holbæk bor Hanne Ulendorf på en privat fællesvej. Normalt kan hun godt lide sne, men når det kommer til vintervejr og affald, er det en helt anden sag.

- Det er træls. Jeg skal gå med mit affald over en kilometer, fordi skraldevognen ikke kan komme helt op til mit hus, siger Hanne Ulendorf.

Og der er mange flere end Hanne Ulendorf, der har skraldeproblemer.

[video:video_mangler:100214_skrald_i_sneen.flv]

I flere kommuner tager genbrugsstationernen nu helt ekstraordinært imod almindeligt affald.  Det gør man også på Holbæk Genbrugsstation, og det kan især mærkes hos de ansatte.

- Ja, der kommer flere og afleverer almindeligt affald. I dag har der allerede været fem stykker, og vi regner med at der kommer flere de næste par dage, siger Bent Amtsbiller.

De sidste par måneders vintervejr har fået mange til at klage over, at affaldet ikke er blevet hentet. Og formanden for klima og miljøudvalget i Holbæk Kommune kan godt forstå borgerne.

- Man kan både placere ansvaret hos boligejerne og hos kommunen. Vi prøver så vidt muligt at holde vejene fri for sne, men vi må i første omgang prioritere de store veje. Og hvis de små veje ikke når at blive ryddet, så bliver skraldevognene nødt til at køre forbi, siger John Harpøth (DF), som i øvrigt også er bestyrelsesformand i Holbæk Forsyning.

For de borgere, der ikke har mulighed for at tage på genbrugsstationen med affald, så oplyser Holbæk Forsyning, at affaldet kan stilles ved siden af skraldespanden. Affaldet vil blive hentet, når skraldevognen igen kan komme frem.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App