Snævert flertal freder Stevns Klint

1 enkelt stemme har afgjort, at Stevns Klint skal indstilles til fredning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I et år er bølgerne gået højt, når diskussionen i byrådet i Stevns Kommune er gået på, hvorvidt Stevns Klint skal fredes eller ej. Men nu er diskussionerne slut. I aften besluttede byrådet med et snævert flertal at være med til  at frede Stevns Klint. 

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte imod fredningen. Men suppleant Inge Milbrat (VENSTRE) valgte at gå imod sit parti og stemte for en fredning af klinten, og det var altså nok til at tippe afstemningen. Afstemningen endte 10-9 med flest stemmer til fredningsforslaget. 

Læs også: Stor debat om fredning af Stevns Klint

Mange diskussioner

Diskussionerne om fredningen begyndte for et års tid siden. Her var kommunalbestyrelsen helt enig om at frede 20 kilometer af klinten sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Kort tid forinden havde Unesco udpeget klinten til at være verdensarv.  

Siden skiftede borgmesterpartiet Venstre dog holdning til fredningen. Det skabte interne stridigheder i partiet, som man kan blive klogere på ved at læse her

Fredningen blev torsdag aften stemt igennem i byrådet, og nu indstilles sagen til Fredningsnævnet, der i sidste ende beslutter, hvorvidt Stevns Klint kan opnå en fredning.

I videoen herover kan du høre reaktioner fra politikerne lige efter beslutningen i byrådet var truffet.


Nyhedsoverblik