Det vi har sammen

Smøl gav mild straf for kæmpe krudtlager

Foto: TV ØST

En langvarig sagsbehandling udløste en mild straf i fyrværkerisag.

Sporene førte til et uhyggeligt stort lager på hele 6,5 ton smaskulovligt fyrværkeri hos en 50-årig mand i Allindemagle, da en 14-årig dreng i Slagelse fik smadret sin ene hånd med et kanonslag. Siden er manden blevet 53 og drengen 17.

For både politi og anklagemyndighed har smølet med sagsbehandlingen, og det blev til gavn for manden i Retten i Roskilde i går, skriver DAGBLADET Ringsted.

Sagen begyndte til juletid i 2008, da politiet i kølvandet på kanonslagsulykken i Slagelse fandt først halvandet ton ulovligt krudt på loftet og i garagen påmandens ejendom i Allindemagle. To dage senere, selve juleaften fandt politiet yderligere fem ton ulovligt fyrværkeri i en container hos nogle intetanende genboer.

Manden blev anholdt og erkendte fra begyndelsen alt. Han nægter sig dog skyldig i at overtræde straffelovens paragraf 252 om at udsætte andre for fare, fordi han er fast i troen på, at han behandlede og opbevarede kæmpebeholdningen af krudt forsvarligt.

Retten fandt i går, at straffeloven ikke er overtrådt. Manden fik derfor kun dom for brud på fyrværkeri- og våbenlovene. Og netop fordi sagen er så gammel, slap han med seks måneders fængsel. De fem gjort betinget, og den sidste måned anses for afsonet, fordi manden var varetægtsfængslet i 18 dage, dengang sagen var ny.

Tip os Har du et godt tip?