Smertelindring på Næstved sygehus

Regionen vil nu tilbyde smertebehandling på Næstved sygehus. Tidligere har borgere med smerter skulle til Køge eller Holbæk for at få behandling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgere der lider af stærke, kroniske smerter får nu en god nyhed.

Hidtil har man kun kunne få smertebehandling i Køge og Holbæk. Og der har der været lange ventetider. Men nu skal der også tilbydes smertebehandling på Næstved Sygehus. Det blev vedtaget på et Regionsrådsmøde, skriver Sjællandske.

- Der er dog kun sat en million kroner af til det, men det kan forhåbentlig skabe stor lykke og hjælpe folk hurtigere tilbage på arbejde, sagde SF's gruppeformand Flemming Stenild, til Sjællandske.

Smertebehandlingen på Næstved Sygehus er en del af en Regionens store plan, som skal sikre, at en lang række behandlinger bliver foretaget på Regionens egne sygehuse, i stedet for at den foregår på privatsygehuse eller sygehuse udenfor regionen. I alt er der tale om behandlinger for 413 millioner kroner.


Nyhedsoverblik