SMART PARAT SVAR

Der var spørgsmål i alt fra Twillight og Andeby til computerspil og politik, da regionens klogeste 6. klasse skulle findes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det nye ridehus i Næstved var stopfyldt med kloge hoveder i dag, da regionsfinalen i læsequizen SMART PARAT SVAR løb af stablen. Otte kommuner har afholdt indledende konkurrencer, og vinderne af disse mødtes i dag.

I de to indledende runder stillede fire klasser op imod hinanden. Her skulle de hver svare på tre spørgsmål i fem forskellige kategorier, og der var spørgsmål i alt fra politik og traditioner til Fantasy og børnerim og remser.

I første runde vandt holdet "Den 6. dimension" fra Gåsetårnskolen, Kastrup i Vordingborg med 13 ud af 15 mulige point, mens anden indledende runde blev vundet af "Humørbomberne" fra Skolen ved Tuse Næs, afd. Tuse med 12 point.

Finalen var længe tæt, men til sidst trak Humørbomberne fra og kunne i sidste spørgerunde selv afgøre finalen, hvilket de gjorde med et korrekt svar i kategorien Fantasy. Udover en tur til Lalandia for hele klassen, skal de unge Holbækelever repræsentere regionen i landsfinalen den 5. december.

Holdet "Den 6. dimension" kan fejre den flotte andenplads med en tur i biografen.

 

 

Du kan se meget mere om quizzen - og prøve at svare på spørgsmålene -  her

 


Nyhedsoverblik