Smædekampagne mod Borgmester

Foto: TV ØST

Borgmesteren i Guldborgsund er offer for en usædvanlig grov smædekampagne.

Flere steder i byen hænger der plakater med et billede af borgmester Kaj Petersen (Soc. Dem.) hvor han beskyldes for blandt andet at være drikfældig og lyve. Borgmesteren ønsker ikke selv at kommentere på sagen, men flere af hans kollegaer i byrådet tager skarpt afstand fra de krænkende plakater.

- Det er under al kritik og det hører ikke hjemme i den demokratisk valgkamp, siger Hans Aage Pedersen (Kons.)
Også borgerne i Nykøbing ryster på hovedet af de hadske plakater.

- De vil sikkert have den modsatte effekt, og folk vil få sympati og stemme på ham, siger Henrik Elo, der har set plakater rundt omkring i bybilledet.

Politiet oplyser, at de ikke kan fortage sig noget, så længe sagen ikke er anmeldt. Medmindre de altså tager gerningsmanden på fast gerning – i så fald kan de give vedkommende en bøde for at hænge plakater op uden tilladelse.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App