Slut med større sodavand

Royal Unibrew i Faxe dropper de store 600 ml sodavandsflasker. Det sker efter protester fra flere interesseorganisationer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Royal Unibrew i Faxe dropper de store 600 ml sodavandsflasker. Det sker  efter protester fra flere interesseorganisationer.

Tidligere på sommeren besluttede Dansk Supermarked, Coop og De Samvirkende Købmænd at gøre det samme.

Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Forbrugerrådet har pointeret over for industrien og detailhandlen, at det er en dårlig idé at konkurrere på flaskestørrelsen. En halvliters eller en 600 ml sodavand drikker man som regel uden at dele med andre, og 80 procent af alle børn og unge indtager for meget sukker, lyder argumentet.

- Det glæder os, at Royal Unibrew og detailhandlen har lyttet til vores protester og vist sig ansvarlige. Vi ved, at sodavand i høj grad er medvirkende til fedme blandt børn, og der er bestemt ingen grund til at friste børnene yderligere, siger Susanne Volqvartz, direktør i Hjerteforeningen, i en pressemeddelelse.

/Ritzau/


Nyhedsoverblik