Det vi har sammen

Slut med snuble-regninger

Foto: TV ØST

Slagelse Kommune ændrer praksis. Nu skal kommunens ældre ikke betale for at blive hjulpet op, hvis de falder.

TV2 Øst fortalte i tirsdags hvordan en ældre dame fra Slagelse havde fået en regning, fordi kommunen havde hyret falck til at hjælpe hende op, efter hun var faldet.

Slagelse Kommune forsvarede sig dengang med, at alle måtte holde for, for at få kommunens budget til at holde. Sådan er det åbenbart ikke længere. Nu er praksis ændret, så kommunen vil hjælpe de ældre - uden at sende en regning.

- Alle som falder i eget og som er visiteret til hjemmeplejen kan regne med, efter en konkret individuel vurdering, at de kan få gratis hjælp. Det siger Lene Wibroe, formand for omsorgsudvalget i Slagelse Kommune.

Afgørelsen falder i god jord hos Anne Jørgensen. Det var hendes svigermor, der fik regningen af kommunen.

- Det glæder mig, at de har taget det til sig. Formålet med vores henvendelse var, at få ændret praksis, siger Anne Jørgensen. 

Tip os Har du et godt tip?