Slipper for at rense spildevand

Hundredevis af husejere slipper for at rense spildevand med Slagelse Kommunes nye spildevandsplan. Dermed undgår de en regning på omkring 80.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er godt nyt til mange husejere på landet i Slagelse kommune. De slipper nemlig for et påbud om at rense deres spildevand.

Det er konklusionen på den nye spildevandsplan, som Miljøudvalget i Slagelse Kommune har vedtaget.

Regeringen har ellers pålagt kommunerne, at også husejerne på landet skal rense deres spildevand for at forbedre vandmiljøet. Det har mange steder i landet givet husejerne et påbud og en ekstra regning på omkring 80.000 kroner. Men mange steder i Slagelse Kommune vil en fysisk ændring af vandløbene være nok til at give mere liv i vandet og leve op til kravene.

Som vi tidligere i år har fortalt på TV ØST risikerede cirka 2000 husstande i Slagelse Kommune et påbud. Kommunen kan endnu ikke sætte et præcist tal på, hvor mange som undgår det, men det vil være hundredevis af borgere, lyder det fra udvalgsformand, Villum Christensen (Liberal Alliance).

Spildevandsplanen skal endeligt vedtages af byrådet den 29. juni.

 

 


Nyhedsoverblik