Slem snemorgen: Nu kører vi pænt

Det var en hård opvågnen, men nu har vi lært at håndtere vintervejret. Selvom der er sne, så er der ikke meldinger om store problemer i vores region.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er sne, og blæsten laver snedriver – også på vejene.

Det er situationen her til morgen flere steder i regionen. Det er især i Nordvestsjælland, at sneen giver problemer – men sneberedskabet har været i gang siden de tidlige morgentimer med at rydde sne og salte i hele regionen, melder Vejdirektoratet til TV2 ØST.

Men generelt, så klarer vi os flot igennem sneen, lyder meldingen.

Vi har lært at køre vinterkørsel - igen

- Nu har vi efterhånden lært at køre i sne igen, og vi har ikke meldinger om nogen helt særlige ulykker, siger Maiken Bendtsen fra Vejdirektoratets Trafikinformationstjeneste til TV2 ØST.

Hun understreger dog, at det er en god ide at køre tidligt hjemmefra, og at køre forsigtigt efter forholdene.

Især skal man passe på i Holbæk og Odsherred kommuner, hvor der er særlig glat, fortæller hun.


Nyhedsoverblik