Slap med brækkede ribben efter trafikulykke

To bilister røg i formiddag på sygehuset efter en trafikulykke, der skete øst for Grevinge i Nordvestsjælland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 68-årig mand kørte i formiddag ind i en modkørende bilist på rute 21, Nykøbingvej øst for Grevinge.

Kørte over i forkert bane
Manden kørte i nordgående retning og kom i en kurve over i den modsatte kørebane, hvor han ramte en personbil med en 66-årig kvinde fra Grevinge bag rattet.

Manden blev hentet med helikopter og fløjet til Rigshospitalets Traumecenter, mens kvinden blev kørt med ambulance til Holbæk Sygehus.

Begge slap dog heldigt fra ulykken.

Vejen spærret en time

- Manden har pådraget sig nogle brækkede ribben, og kvinden har fået nogle småknubs, fortæller Vagtchef Henrik Møller Nielsen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Sammenstødet betød at rute 21 var spærret ved ulykkesstedet i en time fra cirka 10.30 til 11.35, skriver Nordvestnyt.

Afhøringer mangler

Hvad der fik den mandlige bilist til at trække over i den modkørende ved politiet ikke.

- De to er endnu ikke afhørt om ulykken, så det er der ikke kastet lys over endnu, siger vagtchefen til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik