Det vi har sammen

Slankekuren er svær at holde (Video)

Foto: TV ØST

Flere kvinder i Region Sjælland formår ikke at tabe sig, fordi de forsøger med mirakelkure. Kostomlægning og motion er vejen frem.

Flere kvinder i Region Sjælland forsøger at tabe sig. Men en ny europæisk undersøgelse fra Alli, hvor 262 kvinder fra Region Sjælland deltager viser, at kun få kvinder når målet. Det er svært at tabe alle de overflødige kilo, og flere forsøger derfor med mirakelkure, men tager på igen bagefter. Det er noget Annette Gissel fra Haslev kender alt til.

[video:flv:100405_boevl_med_vaegten.flv]

- Det er jo ikke sjovt at være overvægtig. Man vil jo gerne ligne dem fra bladene. Jeg har prøvet flere forskellige kure, der har været i ugebladene og pulverkur. Men bagefter tog jeg det hele på igen. Det var ret irriterende, og så fortsætter man den usunde livsstil, siger Annette Gissel.

I Scala-Centret i Næstved mener man ikke, at pulverkur er vejen frem.

- Det er ikke noget, vi råder folk til. Vi råder folk til at få noget ordentligt mad og dyrke motion. De hurtige løsninger er ofte dem, der får folk til at fejle. Det nytter ikke noget, at du hopper af på halvvejen. Man skal lave en generel livsstilsændring, så motion bliver en del af ens nye liv, siger Malene Børsting, daglig leder i Scala-Centret.

Men det ikke kun via træning, at man taber sig. Ifølge kostvejleder Mette Vestergaard skal kosten skal også tilpasses.

- Man skal spise en masse mellemmåltider, og så lade vægttabet komme stille og roligt. Det skal ikke gå for stærkt. Det er ikke 10 kilo på tre uger. Det er et halvt til et helt om ugen, hvis det skal holde, siger Mette Vestergaard.

Annette Gissel har nu ændret sine kostvaner og er blevet 30 kilo lettere.

- Det gør, at min hverdag bliver lettere. Jeg kan nemmere komme rundt, får mere energi og er meget gladere, siger Annette Gissel.

Og hendes mål er at tabe sig yderligere 20 kilo, så hun kommer ned på sin idealvægt.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App