Det vi har sammen

Gå ned i løn

Foto: TV ØST

De ansatte i Danish Crown, har fået kniven på struben. Gå ned i løn, eller vi flytter arbejdspladserne til udlandet.

Medarbejderne på Danish Crowns slagteri i Ringsted kunne i dag, i det nyeste eksemplar af personalebladet ”Krogen”, læse, at går de ikke ned i løn risikerer de at miste deres arbejde.

- Det er barsk læsning, det er det vi er oppe imod, siger slagteriets tillidsmand i Ringsted, Torben Lyngsø

Det er ikke nyt, at slagteriledelsen forlanger lønnedgang. De akkordlønnede slagteriarbejdere, mærkede allerede sidste efterår, at der blev mindre i lønningsposen. Det sidste halve år, er der forhandlet intenst mellem medarbejdere og ledelse, i et forsøg på at få barberet 1,6 milliard af virksomhedens budget, men uden de store resultater

-  Og vi har meddelt ledelsen at nu tager overenskomstparterne sig af forhandlingerne, og så ser vi hvad der kommer ud af det, siger slagteriets tillidsmand, Torben Lyngsø

Danish Crown ønskede i dag ikke at kommentere truslen  om at flytte arbejdspladser til udlandet. Virksomheden henviser til,  at der netop i dag er taget hul på overenskomstforhandlingerne mellem Dansk Industri,  Slagteriernes Arbejdsgiverforening og NNF – slagteriarbejdernes forbund.

Danish Crown lønner  5600 slagteriarbejdere,  de 1000 er ansat i Ringsted, hvor skyerne hang ligt tungt i dag, ved udsigten at arbejdspladser kan være på vej sydover.

-       Nu er der ikke nogen der ved endnu hvor det kommer til at foregå henne og hvad der kommer til at ske, men selvfølgelig er det ubehageligt når der bliver talt om det, siger slagteriets tillidsmand, Torben Lyngsø

 

Tip os Har du et godt tip?