Det vi har sammen

Slagteriansatte i Danish Crown nedstemmer ny lønaftale

Foto: TV ØST

60 procent af omkring 6000 medarbejdere i slagterigiganten Danish Crown siger nej til at gå ned i løn.

Et flertal af 6.000 slagteriarbejdere i Danish Crown afviser en ny lønaftale, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

Dermed kan der komme fyringer og slagterilukninger i slagterivirksomheden i de kommende år. Ledelsen i Danish Crown har nemlig tidligere varslet, at 1000 arbejdspladser er i fare, hvis ikke der skete noget drastisk.

Den nye lønaftale ville betyde, at de ansatte i Danish Crown skulle afgive 6,4 procent af bruttolønnen i 2014. Derefter skulle satsen nedtrappes til 4,7 procent i 2015, 3,2 procent i 2016 og 1,8 procent i 2017.

Lønaftalen krævede, at slagteriarbejderne skulle gå omkring 1.000 kroner ned i løn om måneden efter skat.

Skal nu skære ned

- Som tillidsrepræsentanter var vi godt klar over, vi valgte en helt ny kurs med forslaget om, at vi som medarbejdere skulle investere i egne arbejdspladser.

- Men jeg skal ærligt indrømme, at vi gjorde det, fordi vi håbede på et ja for at sikre vores arbejdspladser, siger formand for tillidsmandskollegiet Lars Mose, som også er fællestillidsmand på slagteriet i Horsens, i en kommentar.

Bestyrelsesformanden i Danish Crown, Erik Bredholt, er ærgerlig over slagteriarbejdernes beslutning om at sige nej til at investere samlet 600 millioner kroner i svineproduktion over de næste fire år.

- Principielt er det ikke medarbejdernes opgave at etablere svineproduktion.

- Men antallet af producerede slagtesvin i Danmark hænger nu engang uløseligt sammen med antallet af arbejdspladser, og derfor er det naturligvis ærgerligt, at afstemningen falder ud, som den gør, siger formand for Danish Crowns bestyrelse, Erik Bredholt

Danish Crown oplyser, at man i den kommende tid vil tage stiiling til, hvordan man bedst muligt tilpasser kapaciteten til det antal slagtesvin, der nu og i den kommende tid skal slagtes i Danmark.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App