Det vi har sammen

74-årig jager tricktyve på flugt

Foto: TV ØST

To tricktyve forsøgte at franarre Sonja Gjøg hendes pung og dankort. Til gengæld fik den ene tyv en lussing, hvorefter de stikker af

En rød kind var det eneste udbytte, da 2 luskede tricktyve onsdag forsøgte at narre en 74-årig kvinde fra Lolland.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi modtog onsdag eftermiddag en anmeldelse fra en ældre kvinde fra Nysted, der netop var blevet forsøgt frastjålet sin pengepung.

Fulgte efter kvinde

På vej hjem fra Netto lagde hun mærke til, at en mistænkelig bil fulgte efter hende.

- Der kommer en mand løbende hen til mig med et danmarkskort , som han lægger henover min cykel og spørger mig om vejen til Svendborg, siger 74-årige Sonja Gjøg.

Svingende lussing til tricktyv

Tasken har hun stillet på trappestenen, og mens hun forsøger at hjælpe manden, så har en anden tricktyv sneget sig op bagved hende med hænderne nede i hendes taske. Her får han lynhurtigt fisket både pung og dankort op af tasken. 

- Så bliver jeg så irriteret. og så slapper jeg ham en lige på siden af hovedet. Så blev han altså: Hov! Og så slap han pung og visakort og det hele, og så løb han, siger Sonja Gjøg. 

Begge mænd stikker derefter tomhændede af.

Fjerde tyveri inden for få dage

Inden for få dage har der været fire tricktyverier i Nykøbing Falster og omegn, og det får politiet til at opfordre befolkningen til være ekstra påpasselige.

- Få et signalement, kig på dem så meget man kan, hvad har de på af tøj, hvordan ser de ud, og hvordan stikker de af. Ring til politiet hurtigst muligt og for at undgå det, så lad være med at gå rundt med for mange kontanter på sig, siger Vicepolitikommissær Arne Holdensen fra Lokalpolitiet i Nykøbing Falster.

Efterlysning

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi leder nu efter de to mænd. Den ene anslås til at være mellem 17 og 19 år. Han er spinkel og har kort, sort hår. Han var iført t-shirt og stumpebukser.

Den anden mand beskrives som fedladen med kort, sort hår. Han er omkring 25 år, og havde en grøn t-shirt og armygrønne stumpebukser på.

Sonja Gjøg var ikke et sekund i tvivl om, hvad hun ville have gjort, hvis tyvene ikke var løbet deres vej.

Så havde jeg smidt cyklen oven på ham og sparket ham I skridtet, for han sad sådan på hug. Det havde jeg gjort. Jeg havde ikke stoppet med det, siger Sonja Gjøg. 

02:14 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App