Det vi har sammen

Slagelsepar organiserer indsamling

Foto: TV ØST

Ægteparret Rikke og Niels Rask, der driver Vestsjællands Bilsyn, så i søndags på TV2ØST, at Dansk Folkehjælp i år mangler 140.000 kroner til julehjælp. Det kunne de bare ikke acceptere, så i dag løb deres alternative juleindsamling af stabelen.

Det aktive par har masser af venner og forretningsforbindelser, og de støtter op om ideen. Efter fire timer, var der allerede tilsagn om 60.000 kroner til formålet.

Indsamlingen løber indtil tirsdag i næste ugen, hvor Generaldirektøren for Dansk Folkehjælp er inviteret til æbleskiver i synshallen, -sammen med alle de glade bidragydere.

 

02:10 Luk video

 

 

 

Her er mailen der satte gang i de gavmilde Slagelsehjerter:

Kære alle

Måske bliver det en god jul…

Efter et indslag på TV2 Øst søndag aften, har vi besluttet at starte en indsamling, til fordel for de børn, der i yderste konsekvens ikke kommer til at holde juleaften. Dansk Folkehjælp er lige nu 140.000 kr. efter sidste års landsdækkende indsamlingsresultat. Det vil vi gerne lave om på.

Vi laver 140 støttebeviser af 1.000 kr, som vi appelerer til I er med til at omsætte. Vi kan alle undvære 1.000 kr, men vi vil ikke sidde juleaften og tænke på dem der ikke kan holde jul.

I næste uge overrækkes checken, og bidragsydere takkes med varm gløgg og æbleskiver.

Lad os alle hjælpe.

Tak for hjælpen,

Rikke og Niels Rask

 

Ønsker du at støtte initiativet kan du benytte følgende konto i Slagelse Sparekasse til indsættelse:

Reg.nr. 0524  konto 207760  - "JULEHJÆLP 2010". (husk at mærke indbetalingen med firma/navn)

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App