Det vi har sammen

Slagelse-sangerinde storfavorit til at vinde Melodi Grandprix

Foto: TV ØST

Bookmakere peger på Simone Egeriis som storfavorit til at vinde Dansk Melodi Grandprix lørdag.

Alt tyder på sejrsgang for sangerinden Simone Egeriis til Dansk Melodi Grandprix lørdag. I hvert fald hvis man tror på bookmakerne.

Hr. og Fru. Danmark spiller nemlig entydigt på Slagelse-sangerinden som vinder af sang-konkurrencen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Giver få penge tilbage ved sejr

Den store interesse betyder, at hun samtidig giver færrest penge igen til spillerne, hvis hun rent faktisk skulle gå hen at vinde konkurrencen. Spiller man en krone på sangerinden, så bliver overskuddet kun på 30 øre, hvis hun går hen og vinder.

Simone Egeris stammer fra Slagelse, og er med i Grandprix’et for anden gang.

Hun blev for alvor kendt herhjemme, da hun som kun 12-årig deltog og vandt i ”Scenen er din” på tv2 i 2004, men har siden også medvirket i grandprixet.

I år skal hun synge sangen "Stay Awake" af Lars Halvor Jensen og Carsten Lindberg.

Dansk Melodi Grandprix sendes lørdag aften.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App