Slagelse mister millioner til projekt

Strid forhindrer projekt i at blive videreført.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et banebrydende projekt, som har givet genlyd i landets kommuner. Sådan omtales det hjemmeaktiveringsprojekt, som Jobcenter Slagelse nu har afprøvet med 82 borgere - og tilsyneladende med pæn succes. Alligevel vender Arbejdsmarkedsstyrelsen nu tommelfingeren nedad til projektet, og det kan ifølge formanden for Arbejdsmarked- og Integrationsudvalget, Villum Christensen (LA), koste kommunen millioner af kroner, skriver Sjællandske.

- Vi har her en fuldstændig håbløs konflikt med Arbejdsmarkedsstyrelsen. Det er under al kritik - og dræbende for enhver innovation i kommunerne, hvis dette viser sig at holde vand, hvilket jeg også nægter at tro, siger Villum Christensen, der nu har skrevet til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) om sagen.

Det konkrete problem består i, at Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke anerkender hjemmeaktiveringsprojektet som værende »berettiget til at hente 65% refusion på aktiviteten, da styrelsen ikke mener, at kontrolkravet er opfyldt«.

Sagt på almindelig dansk kan Slagelse Kommune altså ikke få de forventede refusionspenge fra staten til disse borgeres forsørgelse - fordi Arbejdsmarkedsstyrelsen ikke mener, at hjemmeaktiveringsprojektet kan kontrolleres tilstrækkeligt, skriver Sjællandske.


Nyhedsoverblik