Slagelse kommune undersøger sig selv (Video)

Kommunen har sat undersøgelsen i gang efter den beskyldes for at bryde loven i en sag en 16-årig pige flyttede fra en plejefamilie og hjem til stofmisbrugende mor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter TV2 Dokumentaren "Jeg vil ikke ende som min mor"  kritiseres Slagelse Kommune for at bryde serviceloven. Kommunen har nemlig pligt til at føre tilsyn med børn og unge som Hanne-Louise Simsby.

Hun flyttede af egen vilje fra sin plejefamilie og hjem til sin mor, der var stofmisbruger. Slagelse Kommune skulle ifølge loven føre tilsyn med familien. Men intet skete, og Hanne-Louise Simsby endte selv i et misbrug.

- Der blev jo ikke holdt øje med mig. Jeg var blevet lovet en kontaktperson, som skulle komme op og besøge mig og min mor og se hvordan jeg havde det. Men det blev der ikke gjort noget ved, siger Hanne-Louise Simsby.

Dokumentarudsendelsen har nu fået Slagelse Kommune til at rette blikket indad.

- Det er klart, at hvis vi har lavet en fejl, så skal vi erkende det. Men jeg vil først se undersøgelsen. Det siger formanden for Børn og Ungeudvalget, Steen Olsen fra Socialdemokratiet.

 

 


Nyhedsoverblik