Det vi har sammen

Slagelse Kommune påtager sig ansvaret

Foto: TV ØST

Efter 16 måneder påtager Slagelse Kommune sig noget af ansvaret for ulykken, der kostede tre-årige Marinus livet.

Marinus blev sidste år kvalt, da hans elefanthue hang fast i en gren i børnehaven Bakkelygård i Vemmelev.

Hans familie er stadig i dyb sorg.

- Det gør ondt. Det gør simpelthen så ondt hele tiden. Vi kan jo se ham, hvor han skulle have været hele tiden. Lige meget hvad vi laver, og hvad vi gør, så mangler han i vores familie, siger Signe Jørgense, mor til Marinus.

Familien har i over et år kæmpet for, at Slagelse Kommune skulle tage ansvaret. Kommunen udbetalte for nyligt 230.000 kr., for at dække udgifter i forbindelse med ulykken, men har indtil nu nægtet deres ansvar. Men efter TV2 ØST i dag gik ind i sagen, erkender de at have en del af ansvaret, og at der er en risiko for, at de ville tabe en eventuel retssag.

- Vi nægter ikke, at man som daginstitution har et ansvar, for børn man har i varetægt. Det vi har forholdt os til, er den risiko vi kunne løbe ved civilt søgsmål, og vi ville gerne give den kompensation, der er givet, siger Vini Lindhardt, uddannelsesdirektør i Slagelse Kommune.

02:12 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App