Slagelse henter landsholdsspiller

Anja Andersen og Slagelse har forstærket holdet med den serbiske landsholdsspiller Svetlana Ognjenovic.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De regerende Champions League-vindere i kvindehåndbold, Slagelse, har indledt sommeren med aktivitet omkring spillertruppen. Således kunne Anja Andersens klub fredag meddele, at den sjællandske klub har indgået en toårig aftale med den serbiske fløjspiller Svetlana Ognjenovic.

Den 26-årige Svetlana Ognjenovic kommer til Danmark fra den serbiske klub Naisa Nis. Anja Andersen og klubbens nye spiller har allerede et godt kendskab til hinanden, da Svetlana Ognjenovic var en del af del serbiske landshold, som Anja Andersen stod i spidsen for i foråret i 2006.

Torsdag meddelte den danske håndboldklub, at profilen Carmen Lungu har spillet sin sidste kamp for Slagelse, da den rumænske håndboldstjerne har fået hjemve og vender hjem.
/ritzau/


Nyhedsoverblik