Intet kan stoppe Slagelses håndbolddamer.
Søndag blev det igen til sejr - denne gang på 33-27 ude over Tarm Foersum, hvis hjemmebane er berømt for mange tilskuere på lidt plads - det der kan oversættes som "intens stemning".
Opgøret var lige indtil 10 minutter inde i 2. halveg. Herefter gik Slagelse fra 19-19 til 28-21 på 10 minutter - og så var kampen afgjort.
Fløjspiller Pernille Hvid blev topscorer med 10 scoringer.
Næste weekend får Slagelse så sæsonens største test. Oprykningsfavoritterne fra Ringkøbing kommer på besøg i Antvorskovhallen lørdag. Ringkøbing ligger nummer to i rækken, to point efter Slagelse.