Det vi har sammen

Slagelse FH i dyb krise

I weekenden måtte herrerne melde afbud til en kamp på udebane mod TM Tønder, fordi man ikke kunne stille hold.

Håndboldklubben Slagelse FH er i dyb krise. Siden Anja Andersen forlod det vestsjællandske, er klubbens kvindehold dumpet fra den europæiske top til bunden i den bedste danske række.

Dertil kommer store økonomiske problemer.

Krisen kan også mærkes hos herreholdet i 1. division, der er på randen af opløsning.

I weekenden måtte herrerne således melde afbud til en kamp på udebane mod TM Tønder, fordi man ikke kunne stille hold.

- Vi har kæmpet med det her i ni uger nu. I de sidste par uger har vi stillet med mange serie 1-spillere, og jeg har endda selv spillet med i flere kampe, siger den 42-årige Slagelse-træner Henrik Fogh til hbold.dk.

Slagelse-formand Ivar Grunnet siger dog til Ritzau, at det var skader, sygdom og eksaminer, der var årsag til afbuddet, og at klubben agter at stille op til sæsonens to sidste kampe

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App