Slagelse: Ankenævnet har fejl

Kommunen ignorerer bevidst nævnets afgørelse, og vil have prøvet sagen principielt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kommunens Servicedirektør bekræfter at kommunen ignorerer Beskæftigelsesankenævnets afgørelse, om at sagsbehandlerne ikke må bruge den psykologerklæring, der diagnosticerer Lone Laursen som personlighedsforstyrret:

- Vi mener nævnet går ud over sine beføjelser. Der sidder en overivrig socialrådgiver i Beskæftigelsesankenævnet og bestemmer ting vedkommende ikke må, siger Servicedirektør, Lars Hansen, Slagelse Kommune til TV2 ØST.

Har fyret psykologen

Servicedirektøren er vidende om at psykologen har fået alvorlige påtaler af Psykolognævnet i flere sager inden for kort tid. Derfor er kommunen holdt op med bruge den pågældende psykolog. Alligevel mener han godt kommunen kan bruge psykologens tests og erklæringer:

- Han er stadig praktiserende psykolog, og vi har gået de sager efter, hvor han har fået påtaler for at se, om der er noget der fagligt ikke holder. Det mener vi ikke der er, siger Lars Hansen.

Kommunen overvejer at gå til Ankestyrelsen for at få en principiel vurdering af hvorvidt Beskæftigelsesnævnet er gået for langt.

- Men psykiater Ole Bjørn Skausig siger, at jeres psykologer slet ikke må stille diagnoser. At det er ulovligt, hvad siger du til det?

- Når en anerkendt psykiater siger det, så tager jeg det alvorligt. Det må vi have undersøgt, siger Lars Hansen til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik