Skytte skød løssluppet vildsvin

Foto: TV ØST

En vildsvine-orne forsøgte at bryde ind til en svinebesætning i Oustrup. Medarbejderne måtte tilkalde en skytte for at stoppe vildsvinet.

En vildsvine-orne, der tilsyneladende var både løssluppet og løssluppen, blev mandag skudt, da han forsøgte at trænge ind i en tamgrisestald på Nybyvej i Oustrup på Falster

- Han gik og møffede rundt og havde brækket et bræt af, så han kunne snakke med vores damer, fortæller Lotte Olsen, der er driftsleder på Eskelund Multisite, som gården hedder.

Lotte og hende kolleger turde ikke forsøge at fange vildsvinet.

- Da vi opdagede, at det var en orne og ikke en lille sogris, så var vi klar over, at hvis den blev gal, så kunne skaden blive stor, fortæller Lotte Olsen.

En skytte blev tilkaldt og vildsvinet blev skudt.

- Vi gør jo meget ud af at holde vores grise væk fra alt muligt, og vi har en høj sundhedsstatus. Og han har jo ikke lige et sundhedsskilt hængende om halsen, der fortæller, hvilken status han har, forklarer Lotte Olsen med et smil.

Vildsvinet er  formentlig stukket af fra en indhegning i nabolaget, oplyser politiet i Nykøbing Falster.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App