Skypumpe hærger Grøn Verden Zoo

Der er sket omfattende skade på Grøn Verden Zoo på Lolland, efter en skypumpe ramte den i aftes.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En skypumpe ramte ved 20-tiden onsdag aften Grøn Verden Zoo i Købelev på Lolland og lavede omfattende skade. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

To store drivhuse og et mindre hus, hvor den nye attraktion med sommerfugle skulle være åbnet 25. august, er ødelagt. Store tagplader er revet af, og den bærende konstruktion ødelagt af de stærke kræfter, der sugede taget op. Skypumpen gik 25 meter ved siden af de to store huse, hvor alle dyrene er. De er derfor uskadte.

- Det er en meget trist dag. Flere års arbejde er ødelagt, og jeg forstår mine medarbejderes skuffelse, siger lederen, Leo Andersen.

- Vi er glade for, at vores naboer straks slog alarm, da skypumpen kom, så vi kunne tage hånd om situationen. Foreløbig forsøger vi at holde åbent i de tilbageværende huse, tilføjer Leo Andersen.


Nyhedsoverblik