Skyder 2,5 mio. kr. i Floating Power Plant

Lolland Kommune Energi Holding A/S (LOKE) skyder nu yderligere 2,5 mio. kr. i virksomheden Floating Power Plants udvikling af kombinerede bølge- og vindkraftværker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Test viser, at det går fremad med udviklingen af kombinerede bølge- og vindkraftværker, og det har givet Lolland Kommune Energi Holding A/S (LOKE) endnu mere tro på virksomheden Floating Power Plants projekt Poseidon 37.

- Kombinationen af vind- og bølgeenergi er utroligt spændende, og vi ser store udviklingsmuligheder i projektet. Det var baggrunden for, at LOKE sidste år gik ind i projektet, siger Torben Hansen, som er formand for holdingselskabet LOKE.

Poseidon 37 er et testanlæg (se billede), som er bygget i Nakskov. Men det er ikke kun Lolland Kommune, der har fået øjnene op for mulighederne i projektet. USA's ambassadør Laurie S. Fulton og klimakommissær Connie Hedegaard har begge besøgt Poseidon 37 i år, og der er indledt forhandlinger om samarbejde med store amerikanske virksomheder.

- Det er afgørende, at Floating Power Plant lægger deres forsknings- og udviklingsarbejde på Lolland. Nu ser det ud til, at det lykkes at tiltrække yderligere investeringer udefra. Det vil både styrke projektet og udviklingen af hele klima- og energiområdet, siger borgmester i Lolland Kommune Stig Vestergaard.


Nyhedsoverblik