Julen og nytår venter lige rundt om hjørnet. Traditionelt fejrer vi årsskiftet med fyrværkeri, der i de seneste år er blevet mere og mere populært. Lovligt fyrværkeri giver i almindelighed ikke anledning til større problemer, når blot det bruges med fornuft. Ulovligt fyrværkeri er derimod en helt anden historie. Læs her om regler og gode råd i forbindelse med fyrværkeri.
Antallet af skader efter fyrværkeri var sidste nytår markant højere sammenlignet med de forløbne 5-10 år. I alt var der mindst 328 skader mod knap 100 færre hvert af de foregående fem år. Der var 34 alvorlige skader, og tre tragiske dødsfald, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Derfor er der al mulig grund til at minde hinanden om, at fyrværkeri skal behandles med stor varsomhed, og at ulovligt og hjemmelavet fyrværkeri er decideret farligt – i værste fald livsfarligt. Ulovligt fyrværkeri er ofte importeret, købt via internettet eller stjålet fra virksomheder eller fyrværkere. Her drejer det sig også typisk om stort knaldfyrværkeri som for eksempel de livsfarlige krysantemumbomber.
Hvilke myndigheder gør hvad?
Det er den kommunale myndighed (beredskabschefen), som fører tilsyn og kontrol med fyrværkerioplag og udsteder tilladelser til fx salgssteder af fyrværkeri. Sikkerhedsstyrelsen godkender fyrværkeri og fører tilsyn og kontrol med artiklerne samt udsteder tilladelser til fjernsalg af konsumfyrværkeri. Politiet behandler sager om overtrædelse af fyrværkerilovgivning, sprængstofloven m.v.
Hvornår må man købe og fyre af?
- Du må kun fyre fyrværkeri af i perioden 27. december til og med 1. januar. Resten af året er det ulovligt at bruge fyrværkeri.
- Du kan købe fyrværkeri i butikkerne fra 15. december til 31. december.
Opbevaring
- Hvis du vil gemme fyrværkeri, skal du følge nogle få råd om opbevaring:
- Opbevar fyrværkeriet utilgængeligt for børn
- Læg fyrværkeriet mørkt og tørt
- Hold fyrværkeriet væk fra elektriske apparater og varmekilder som fx varmeapparater.
- Du må kun opbevare fem kilo krudt, også kaldet "Netto eksplosiv stofmængde" (NEM). På fyrværkeriet kan du læse indholdet af NEM, inden du køber det.
Lovligt eller ej?
- Når fyrværkeriet er godkendt af Sikkerhedsstyrelsen, bliver det mærket med et SIK-nummer. Se altid efter, om det fyrværkeri, du køber, har sådan et nummer. Du kan undersøge, om dit fyrværkeri er godkendt på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside. Hvis du vil se hele listen over godkendt fyrværkeri, skal du bare trykke "søg".
- Hvis dit fyrværkeri ikke er CE-mærket eller forsynet med et SIK-nummer, er det ulovligt. Når du køber ulovligt fyrværkeri, kan du ikke vide, hvad du har med at gøre. Sprængstoffet kan være ustabilt og derfor meget farligt.
- Opdager du ulovligt fyrværkeri, skal du altid kontakte politiet.
- Hvis du opdager fyrværkeri, som mangler CE- eller SIK-mærkning, kan du kontakte Sikkerhedsstyrelsen, der kan vejlede dig i, hvad du skal gøre.
Hold afstand
- Der er helt bestemte regler for, hvor tæt du må være på forskellige bygninger mv., når du fyrer fyrværkeri af. Du må ikke bruge:
- Fyrværkeri nærmere end 100 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 200 meter.
- Fyrværkeri nærmere end 100 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 200 meter.
- Raketter nærmere end 10 meter fra bygningers åbninger. I vindens retning er afstanden 20 meter.
- Raketter nærmere end 200 meter fra bygninger med let antændeligt tag. I vindens retning er afstanden 400 meter.
- Raketter nærmere end 200 meter fra arealer med nåletræer og lyng eller anden brændbar vegetation. I vindens retning er afstanden 400 meter.
Huskeregler til affyringen
- Brug altid beskyttelsesbriller
- Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri
- Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden
- Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet
- Gå aldrig tilbage til en fuser.
Sikkerhedsstyrelsen har i samarbejde med Skat og politiet lavet en række videoer om fyrværkeri og om, at det ikke kune rammer dig selv, hvis du kommer til skade med krudtet. I en af dem fortæller Carsten Andersen, der er kommunikationsansvarlig i Midt- og Vestsjællands Politi om, hvordan det er for ham og kollegerne at tage ud og underrette pårørende om et dødsfald.
Du kan se videoerne her.