Det vi har sammen

Skum ind i kampen mod mælkebøtter

Foto: TV ØST

En ny type skum dræber mælkebøtter helt uden miljøgifte. metoden er allerede i brug over hele regionen.

Skum bliver i disse dage spredt i vejrabatter fra Odden til Gedser i Region Sjælland, hvor firmaet NCC har opgaven med at hold statsvejene fri for ukrudt.

Og der er faktisk lidt af en verdenssensation, hver gang en mælkebøtte bliver skum-dræbt, for Danmark er et af de eneste steder i verden hvor man i stort omfang benytter skum til at slippe af med ukrudt. Det fortæller DR Sjælland.

Skummet er hundrede procent giftfrit. Lavet af bl.a. kokosolie og sukker. Ideen er at de bliver hældt ud som brandvarmt skum, der simpelthen springer cellerne indeni ukrudtet. Skummet holder på varmen, så der ikke skal særlig meget til for at dræbe en enkelt plante.

Hos NCC-roads siger salgs og entrepriseleder Kurt Storm at cirka hver femte kilometer af det 1.500 kilometer store vejnet, som hans firma skal holde fri for ukrudt i øjeblikket bliver skummet.

- Vi håber andelen bliver større, for vi har rigtig gode erfaringer med det, siger han til DR Sjælland.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App