Skuffet borgmester i Faxe

Foto: TV ØST

Klima- og energiminister Connie Hedegaard kan ikke mødes her og nu med Faxes borgmester René Tuekær for at tale om stigende priser på fjernvarme fra energiselskabet E.ON.

Connie Hedegaard vil afvente Energitilsynets vurdering af varmeproblemet i Terslev, inden hun taler med borgmesteren og de kommunalpolitiske bestyrelsesmedlemmer i E.ON.

Energitilsynet har lovet en melding sidst i juni eller i begyndelsen af juli.

 "Det er skuffende, at ministeren ikke allerede nu ønsker at forholde sig til problemet. Energitilsynet har lovet en melding sidst i juni eller i begyndelsen af juli - men det er længe at vente og vi har ingen garanti for, at den tidsplan holder", kommenterer borgmester René Tuekær og fortsætter i en pressemeddelelse:

"De enorme prisstigninger er en stor følelsesmæssig og økonomisk belastning for de berørte forbrugere, og det har store konsekvenser, at vi blot ser passivt til, mens tiden går. Jeg havde derfor håbet, at ministeren allerede nu ville have grebet ind".

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App