Skud måske kriminelt opgør

Politiet har nu afhørt den 28-årige mand, der fredag eftermiddag blev skudt tre gange i maven på sin ejendom i Lekkende Mark syd for Præstø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 28-årig mand er nu uden for livsfare og blev lørdag afhørt af politiet.

Skudofferet har givet politiet en række oplysninger, som politiet nu arbejder videre med. Politiet vil dog ikke fortælle, hvad oplysningerne går ud på. 

Den 28-årige, der formentlig blev skudt med en pistol, er i forvejen kendt af politiet, som foreløbig ikke kender motivet til skyderiet.

- Det kan være uvenskab af en slags, gæld, narko, hvad som helst, siger politikommissær Troels Haugsted, der afviser, at offeret skulle være rocker.

Politiet har tidligere efterlyst to rockertyper i en mørkeblå BMW, der i tiden omkring skudepisoden kørte med høj hastighed på vejen ved ejendommen. Men i følge politikommisær Troels Haugsted er hverken bilen eller de to rockertyper længere efterlyst.

Men politiet vil stadig gerne vil høre fra folk, som måtte have set bilen.


Nyhedsoverblik