Skru ned for tisseriet

De indsatte i landets fængsler skal aflevere urinprøver som aldrig før. Men det har taget overhånd, mener Kriminalforsorgen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De indsatte i Statsfængslet i Jyderup ved godt, hvad en urinprøve er for noget. For selv om der i 2004 blev indført skærpede regler for, hvor ofte der skulle tages prøver, bliver der i Statsfængslet i Jyderup taget mere end dobbelt så mange.

Det får Kriminalforsorgen til at bede fængslerne om at skrue lidt ned for blusset.

- Der er en tendens til, at hvis der sidder 12 indsatte i et fællesrum, som lugter af hash, så bliver de alle sammen testet. Det er også i orden, men hvis man gør det, skal man tage færre andre dage, siger Finn Heiselberg fra Kriminalforsorgens Sikkerhedsenhed til Ritzau.

Der skal tages urinprøver af to procent af de indsatte hver dag. I Statsfængslet i Jyderup blev der sidste år taget prøver af  4,1 procent.

Der blev taget 39.000 prøver i alle landets fængsler sidste år.


Nyhedsoverblik