Det vi har sammen

Skrigende måger fredet

Foto: TV ØST

Vildforvaltningsrådet mener, at mågerne skal fredes. Hvis de skal skydes, kræver det en særlig tilladelse fra Naturstyrelsen.

Skrigende måger er et stigende problem i havnebyerne rundt om i Danmark. Borgerne har krævet, at kommunerne griber ind overfor larmen.

Men nu har Vildtforvaltningsrådet, der rådgiver miljøministeren i principelle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning, nu overraskende fredet mågerne.

Hvis det står til rådet, som miljøministeren har en tradition for at følge, så skal svartbag, sølvmågen og sildemågen fremover fredes. Det vil betyde, at det er ulovligt at drive jagt på dem.

Det vækker glæde

Det glæder Christian Hjort, der er mangeårigt medlem af Vildforvaltningsrådet for Dansk Ornitologisk Forening, og som står bag forslaget.

- Ifølge de etiske regler, så skyder man dyr og fugle for at spise dem, og det gør man jo ikke med måger, som bare smides væk, siger han.

Hidtil har det været lovligt at skyde måger fra 1. september til 31. januar, når ynglesæsonen er slut. Hvis miljøminister Ida Auken (SF) blåstempler forliget i Vildtforvaltningsrådet, bliver det kun muligt at regulere generende måger væk efter en særlig tilladelse fra Naturstyrelsen.

Den tilladelse kræver, at man kan påvise klare gener i form af eksempelvis farer på menneskers sundhed. Det vil altså kræve, at mågerne larmer så meget, at man ikke kan sove.

Ikke en truet art

Fredningen af mågerne kommer på trods af, at for eksempel de store sølvmåger, langt fra er en sjælden art. De er tværtimod i kraftig vækst på grund af mangel på naturlige fjender. Et enkelt mågepar kan på få år blive til en hel koloni på byens tage.

- Vi er godt klar over, at sølvmåger ikke er en truet art. Men jægere har svært ved at kende forskel på mågearterne. Og aftalen bringer jagtregleren op på et moderne niveau, hvor det bliver fastslået, at man ikke må skyde måger for sjov, siger Christian Hjorth.

Han kalder desuden aftalen for "et rigtigt godt forlig set fra fuglebeskyttelsessiden".

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App