Det vi har sammen

Skraldebrand udviklede kraftig røg

Foto: TV ØST

Beboere i og omkring Audebo og Hagested ved Holbæk fik aftenkaffen forstyrret af kraftig røg fra en brand ved Kara/Noverens miljøcenter i Audebo.

En bunke affald på det store genbrugsanlæg selvantændte og udviklede en kraftig røgsky tirsdag aften. Det fik borgere i området til at slå alarm kl. 21.07, skriver Nordvestnyt.

Indsatsleder Claus Madsen rykkede ud med slukningskøretøjer og brandfolk fra Tuse Næs og Holbæk.

- Det er en ret arbejdskrævende opgave. Vi var først færdige ved 2-3-tiden i nat, og jeg vil skyde på, at vi har brugt en kvart million liter vand, fortæller Claus Madsen til Nordvestnyt.

Lugt af brændt plastic

Ingen kom til skade eller i fare under branden. Dog lød der meldinger fra borgere i Holbæk-området om lugt af brændt plastic.

- Værst har det været i Hagested, hvor røgen slog ned. Her har det ikke været sjovt at opholde sig uden for, fortæller Claus Madsen.

Cirka 2.000 m2 affald gik op i røg.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App