Skovflåt med farlig smitte

To personer fra Nordsjælland er blevet bidt af skovflåter og smittet med en TBE-virus. I yderste konsekvens kan den være dødbringende. Derfor anbefaler Statens Serum Institut skovarbejdere og jægere, der bruger skovene på Sjælland at blive vaccineret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Trods en beskeden størrelse, et sted dernede i skovbunden, så er smitten fra flåten alligevel ret alvorlig. For første gang er personer nemlig blevet smittet med den potentielt dødbringende TBE-virus - en centraleuropæisk hjernebetændelse.

Derfor er alle ansatte ved Skov- og Naturstyrelsen på Sjælland blevet tilbudt en vaccine mod smitten.

- En af vores kollegaer i Nordsjælland har fået konstateret TBE-virus. Tilbuddet kom med det samme om, at vi kunne lade os vaccinere. Jeg synes, at det er en god idé, fordi når vi går herude i skoven hele tiden, så kan det ikke undgås andet, end at vi får flåter på os, siger Palle Graubæk fra Hov Vig, der er ansat ved Skov- og Naturstyrelsen.

Men selvom det lillebitte kræ altså kan være livsfarlig, så forventer man i Danmark en sygdomsrisiko på under en halv procent ved et bid. Og af den halve procent vil højst 1-2 procent dø.

- Der er ikke nogen mulighed for at behandle virusinfektionen. Men heldigvis er den meget mild i de fleste tilfælde. På den måde er der ikke noget, man skal gå at være meget bekymret over, siger Kåre Mølbak, der er overlæge ved Statens Serum Institut.

Se indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:video_mangler:091115_flaat.flv]


Nyhedsoverblik