Det vi har sammen

Skorstensrøg på Falster rammer brændeovne i hele landet

Foto: TV ØST

En ny dom fra Falster får store konsekvenser for ejere af brændeovne over hele landet.Det glæder Astma og Allergi Danmark.

Gyser for ovn-ejere

En skorsten i H.C. Andersensgade i Nykøbing Falster kan blive en gyser for ejere af brændeovne over hele landet.

Tre beboere i den lille gade følte sig så generet af genboens skorstensrøg, at de tog initiativ til en sag, som de og Guldborgsund Kommune nu har vundet i Østre Landsret.

Resultatet er, at genboen skal forhøje sin skorsten. Det er første gang, at en privat boligejer er dømt på denne måde for at forurene med sin brændeovn.

Havde bygget skorstenen højere

Genboen havde faktisk bygget skorstenen højere, men efter ti besigtigelser og tilsyn i perioden 2007-09 vurderede kommunens miljøsagkyndige, at det ikke var nok, og politianmeldte ham.

Østre Landsret hæftede sig ved, "at der i ikke ubetydeligt omfang stadig forekommer røgnedslag i gaden samt ved de omkringliggende beboelsesejendomme ved visse sædvanlige vindforhold". Røgen er således det, som miljøbeskyttelsesloven kalder "væsentlig forurening".

Flere klager ugentligt

Dommen glæder Astma og Allergi Danmark, som flere gange om ugen får henvendelser fra folk, som føler sig generede af røgen fra naboers brændeovne.

- Vi håber, at dommen kommer til at betyde, at det bliver nemmere at komme igennem med klager over gener fra brændeovnsrøg i villakvarterene, siger Janne Sommer, der er biolog i Astma og Allergi Danmark.

02:34 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App