Mandag gik det galt for en skorstensfejer, der arbejdede på toppen af et hus i Nørre Alslev.
Da håndværkeren begav sig ud på en tagplade for at nå frem til skorstenen, røg han gennem pladen og tre-fire meter ned på et hårdt gulv.
Det skriver P4 Sjælland på deres hjemmeside.
Tilsyneladende slap han fra ulykken med en større bule i baghovedet, men Arbejdstilsynet skal nu besigtige huset for at se, om der er ting, der arbejds-sikkerhedsmæssigt kan gøres bedre.